Den fælles undersøgelse 

Det er undersøgelsens mål at undersøge graden af kontakt og samarbejde mellem foreningerne i de tre landes civilsamfund.

Undersøgelsen angiver, at der er et meget lavt niveau af kontakt og samarbejde mellem foreningerne i de tre landes civilsamfund, og mere overraskende at der heller synes at være bred interesse for at udvikle et sådant samarbejde hverken i Grønland, Færøerne eller Danmark. 

Det svage samarbejde skyldes næppe manglende viden om hinanden, men udover de logistiske og økonomiske udfordringer med store afstande at Færøerne og Grønland under deres vej mod selvstændighed har behov for at nedprioritere den omfattende binding til det danske og at opprioritere forbindelser til andre uden for Rigsfællesskabet.  

Men derfor kan det stadig være værdifuldt at have et mål om at fremme muligheder for et tværnationalt samarbejde mellem foreninger i de tre lande på linje med en bred vifte af andre samarbejdsmuligheder med foreninger i andre lande i Norden, Europa og bredere internationalt – også i en fremtid, hvor Rigsfællesskabet er opløst.  

• Undersøgelsen, dansk udgave, kan ses og downloades her.
• Undersøgelsen, engelsk udgave kan ses og downloades her.

De tre nationale undersøgelser

Gennemgående angiver undersøgelserne at niveauet af samarbejde er lavt på tværs i Rigsfællesskabet. Ligeledes er vilkårene for at udvikle kontakter og samarbejde forskellige i de tre lande.

I Grønland er foreningsdannelsen opstået efter 1945 og frem, især koncentreret omkring sportsforeningerne. Foreningslivet i Grønland har i sagens natur vanskelige betingelser grundet en lille og meget spredt befolkning på afgrænsede geografiske områder, der kun kan nås med fly/helikopter og/eller båd/skib. Således er foreningerne også gerne små, og det kan være vanskeligt at samle medlemmer og deltagere nok til at opretholde disse. Foreningerne er dermed meget afhængige af enkeltpersoner, og foreninger risikerer lukning, hvis den eller de drivende personer (ildsjælene) stopper/flytter. Desuden er der heller ikke noget større samspil mellem civilsamfundet og den offentlige sektor i Grønland i form af kontakt og støtte. Det kan gøre det svært at få tid og overskud til også at arbejde internationalt. Endvidere vil  et samarbejde med danske foreninger heller ikke have høj prioritet i en tid med stærke selvstændighedsbevægelser.  

I Færøerne findes der mange foreninger, som repræsenterer stort set alle tænkelige former for aktiviteter i landet. Der findes enkelte store paraplyorganisationer, mens der også findes flere, som opererer mere alene. Der er bred enighed blandet deltagerne i undersøgelsen, at et internationalt samarbejde generelt kan styrke fagligt og give ny inspiration. Det kan gælde både i forhold til samarbejde med de to andre lande i Rigsfællesskabet og til andre lande i det nordiske område og bredere internationalt. De respondenter, som ikke har deltaget i samarbejde på tværs af landegrænser, ønsker generelt at de havde udnyttet mulighederne, men at det er blevet begrænses af mangel på ressourcer i form af penge og mandskab.

I Danmark er foreningslivet meget omfattende, og en mindre del af foreningerne er også engageret i internationalt samarbejde, når de kan opnå tilskud fra de mange bilaterale, nordiske og europæiske tilskudsprogrammer. Men undersøgelsen tyder ikke på, at samarbejdet med de to andre lande i Rigsfællesskabet fylder ret meget. Det kan både skyldes, at et samarbejde i Rigsfællesskabet ikke lader til at have en særlig prioritering, og at det  kan være nemmere at finde egnede partnere i andre nordiske, baltiske eller europæiske lande, hvor udvalget er større og der heller ikke er de samme udfordringer med, at samabejdet kan være under pres af stærke selvstændighedsbevægelser.

Undersøgelsens retningslinjer

Det første skridt i undersøgelsen var at afklare de metodiske retningslinjer for undersøgelsen af det nuværende niveau af regelmæssige kontakter og samarbejde mellem foreningslivet 

i Rigsfællesskabet. Følgende retningslinjer blev fastlagt:

• Gennemfør først en desk research / en skrivebords-undersøgelse: Kortlæg repræsentative ngo'ers aktiviteter  i de tre lande, herunder såvel barrierer som succesfaktorer for at fremme samarbejdet og kontakterne. Udvælg repræsentative foreninger, der er aktive i de kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale og miljømæssige områder.

• Gennemfør dernæst field research / feltunderøgelse ved  1-2 interviews med repræsentative foreninger fra hvert af de fire områder af kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale og miljømæssige aktiviteter i hver nation. Interviewene kan foretages via mail, zoom eller livekontakt.

• Præsenter resultaterne i små nationsrapporter, max 10 sider, på engelsk og dansk.

Se interview guiden her.