Symposium

Symposie om

Foreningslivets samarbejde i Rigsfællesskabet


Det to-dages online symposium blev afholdt den 6. -7. februar 2024.  Interfolk var i samarbejde med projektets styregruppe ansvarlig for Symposieprogrammet.


Det blev afholdt på dansk, og deltagerne repræsenterede foreninger, meningsdannere og videnskabsfolk fra Grønland, Færøerne og Danmark. 



Torshavns Aftenskole var redaktør af Symposiekompendiet, hvor Jákup Bogi Joensen lavede omfattende referat fra oplæggene og plenumdebatterne, og Ernst S. Olsen og Jógvan Sørin Hansen stod for den endelige redaktion. Alle oplægsholderne har haft mulighed for at læse korrektur på deres oplæg.


 

Baggrund og mål for Symposiet


Baggrunden var Nordplus-projektets undersøgelse af forenings-livets samarbejde i rigsfællesskabet, der angav, at der er et lavt niveau af kontakt og samarbejde mellem foreningerne i de tre landes civilsamfund, og mere overraskende at der heller synes at være bred interesse for at udvikle et sådant samarbejde hverken i Grønland, Færøerne eller Danmark.


Derimod viste der sig et behov hos de to mindre lande for at øge deres kontakt og samarbejde med andre landes foreningsliv som et skridt mod deres øgede selvstændighed, herunder at få afklaret mulige alternativer til det nuværende Rigsfællesskab. 


Det var således symposiets mål

  • at præsentere undersøgelsens resultater.
  • at kvalificere perspektiverne for denne undersøgelse.
  • at starte en afklaring af, hvad de tre landes foreningsliv kan og bør gøre i forhold til denne tendens til afvikling af det nuværende Rigsfællesskab.
  • at starte en diskussion af hvilke alternativer, der er ønskelige og mulige for henholdsvis Færøerne og Grønland, der trods deres vidt forskellige situation, begge søger mere selvstændighed; og hvad det kan betyde for de danske holdninger til Rigsfællesskabets fremtid. 


Dette udviklingsprojekt er blevet støttet af Nordisk Ministerråds tilskudsprogram for livslang læring: Nordplus Voksen, der  administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser i Danmark.


Denne hjemmeside afspejler kun projektkonsortiets synspunkter, og administratorerne af Nordplus-programmet kan ikke holdes ansvarlige

for indholdet eller dets anvendelse.