Et Nordplus projekt til fremme af samarbejdet mellem foreningslivet i Grønland, Færøerne og Danmark
Velkommen til Nordplus Voksen projektet: COMMON, der handler om at kortlægge og fremme kontakterne og samarbejdet mellem foreningslivet i de tre lande i Rigsfællesskabet.
Projektet, der foregår i den 2-årige periode: Sep 2022 – Aug 2024, har til hensigt at hjælpe foreningslivet i de tre lande med at finde
nye kontakter, fremme udveksling af erfaringer, indsamle ny viden, udvikle nye former for hybride læringsfora, der kan gøre det nemmere både at finde partnere og at udvikle nye måder at samarbejde på.
Vi håber at øget kontakt og samarbejde kan fremme mere gensidige, respektfulde og ligeværdige relationer mellem de tre landes civil-samfund, uafhængigt af om samarbejdet fremover vil udfolde sig inden for det nuværende Rigsfællesskab eller i nye rammer, hvor Grønland og Færøerne er blevet selvstændige lande.
Nordplus projektets partnerkreds består af:
Nordplus projektets mål og aktiviteter
Det er målet for projektets aktiviteter:
a) Vidensbank med relevante udgivelser og politiske
dokumenter.
b) Eksempelsamling med god praksis på området.
c) Kontaktservice for NGO'ere der søger samarbejdspartnere.
d) Fondsoversigt med Europæiske, Nordiske, bilaterale,
nationale og private tilskudsprogrammer til besøg, erfaringsudveksling, og projektsamarbejde.
.
Dette udviklingsprojekt er blevet støttet af Nordisk Ministerråds tilskudsprogram for livslang læring: Nordplus Voksen, der administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser i Danmark.
Denne hjemmeside afspejler kun projektkonsortiets synspunkter, og administratorerne af Nordplus-programmet kan ikke holdes ansvarlige
for indholdet eller dets anvendelse.